top of page

I Naturen

Hesnæs Strand

01 Strande

Sydhavsøerne er spækket med smukke kyster og kilometerlange strande. På Falster er de mest populære Hesnæs Strand oppe Nordpå, strandene Marielyst, Sildestrup, og Elkenøre ved Marielyst By, samt Gedesby Strand og Gedser Strand på det sydligste Falster. På Lolland ligger de populære strande Hummingen, Kramnitze og Albuen. 

© @Felecool

02 Fuglereservater

Er du fugleinteresseret, kan fuglereservaterne Majbølle Nor på Lollands Østkyst, Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland, Barup Sø på Nordfalster og Bøtø Nor på Sydfalster nogle fantastiske steder at få stillet sin trang til at se på fugle.

Saksfjed-Hyllekrog Fuglereservat

© Jan Kofoed Winther / Fugleværnsfonden

Peter Hansens Have

03 Besøgshaver

Er du vild med botanik og pryd-haver, den 'tæmmede' natur og 'vild med vilje'? Så er den romantiske herregårdshave Corselitze Have ved Corselitze Gods på Falster, besøgshaven Paradishaven i Horslunde på Vestlolland eller den botaniske have Peter Hansens Have på Sydvestlolland som huser en af Nordeuropas største privatejede plantesamlinger, helt sikkert noget for dig!

© Peter Hansens Have

04 Naturparker

Beliggende i et storslået herregårdslandskab, og med de i alt 1140 hektar vandspejl er Naturpark Maribosøerne et af Danmarks største ferskvandssystemer. Omringet af marker, eng, mose og skov, rummer parken et utal af naturoplevelser - fx er mange af søernes små øer vigtige ynglefugleterritorier. Naturpark Nakskov Fjord er også en fryd for øjet, for dig, som elsker specielle naturoplevelser. Med 10 store og små øer,  kaldes den Danmarks ø-rigeste fjord. Her ligger også den 7,5 km lange krumodde Albuen. Parken er ekstremt lavvandet - mange steder med kun 2 meters dybde...

Naturpark Maribosøerne

© Fredninger.dk

05 Skove

Valdemarsegen

© Pajor

Langs den smukke Hesnæs Vig ligger Bønnet Skov og Corselitze Østerskov, med kystnære vandreruter, ridestier samt de historiske vartegn Hestehoved Fyr og Ørnehøj Jettestue. Skovområdet omkring Corselitze Gods er også oplagt til vandreture og smukke naturoplevelser. Her finder du bl.a. Danmarks største træ Valdemarsegen på 100 m3 i skoven Fruens Ege. I skoven Halskov Vænge findes en eventyrlig samling af hele 72 gravhøje og 6 langdysser som er 5.500 år gamle. Området ved Hannenov og Ovstrup Skov huser den tidligere højmose Borremosen, som er rigt på gamle tørvegrave, fugleliv og sjældne insekter og planter.  Bøtøskoven er et sandt mekka for vildt dyreliv - her kan du nemlig opleve vilde heste, sommerfugle (op til 40 forskellige arter) og hober af trækfugle og ynglefugle.

06 Andre Naturområder

På Lolland finder du Danmarks længste dige og kystsikringsprojekt, Det Lollandske Dige, som strækker sig over 63 km. og er særdeles velegnet til naturrige cykel- og vandreture. Kun 5 minutter væk i bil fra Himmelly ligger det kuperede Bavnehøj Fritidsområde, som er en del af en stadig aktiv grusgrav. Her finder du smukke søer, en ca. 4 km lang rute for gående, cyklende og ridende samt en lille labyrint i fyrreskoven. Horreby Lyng er Falsters eneste (og Sydhavsøernes største) højmose og rummer 150 hektar fantastisk smuk natur samt dyreliv.  Naturområdet Guldborgsund dækker farvandet Guldborgsund og dets kystnære områder langs sundet. Her kan du opleve et smukt og alsidigt kystlandskab og fuglereservater gennem naturnære cykel- og vandreruter.

Horreby Lyng

© Naturblokken.dk

bottom of page